Hvad er akupunktur?

Hvad er akupunktur

Akupunkturen bygger på en holistisk menneskeopfattelse, hvilket vil sige, at hele mennesket – både fysisk og psykisk behandles, ikke blot symptomet. Derfor vil akupunktøren koncentrere sig om at samle vigtige informationer om patientens helbredsmæssige tilstand, smerteoplevelse, søvnrytme, kost, livsstil, afføring og urin, arbejdsliv mm.

Mange akupunktører lytter til stemme, observerer lugte, kigger på huden, tungens farve, form, belægning mm. og føler på pulsen i patientens håndled. Dette giver akupunkturen information om kroppens balance og energiniveau, hvilket sammenholdes med patientens egne beskrivelser og observationer. Der ud fra stilles en akupunkturdiagnosen. På baggrund af diagnosen vælger akupunktøren hvilke akupunkturpunkter, som skal behandles.

Under behandlingen ligger patienten på en briks. Akupunktøren stikker tynde sterile nåle i akupunkturpunkterne eller punkterne behandles med laser. De mest brugte punkter ligger på underarme og underben samt på ryggen. Der bruges typisk fra 1-20 nåle pr. behandling.

Når nålene sættes kan man typisk mærke et lille prik, et tryk eller en svag smerte. Akupunktøren kan vælge at stimulere nålene med fingrene, varme, med elektrisk stimulering eller lade dem stå urørte. Nålene sidder typisk i kroppen i 20-25 min.Nogle patienter kan opleve træthed, lettelse, varme, tørst mm som behandlingsreaktion. Der kan også forekomme lidt rødme og i sjældne tilfælde et lille blåt mærke, dér hvor nålen har siddet.

Antallet af behandlinger afhænger af diagnosen, lidelsens varighed og kompleksitet. Patienten burde kunne føle nogen behandlingseffekt efter ca. 5. behandling.

Akupunktur udøves på private klinikker, på nogle sygehuse og smerteklinikker, hos praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer, på fødeafdelinger.

Verdens Sundhedsorganisationen, WHO har registreret 40 lidelse, de mener akupunktur kan afhjælpe eller lindre. Der iblandt smertebehandling, astma og allergi, gynækologiske lidelser, fordøjelsesproblemer, urinvejs sygdomme og hjerte-, kredsløbsygdomme m.m.

Akupunkturpunkter

Akupunktur er en gammel behandlingsform, som stammer fra Kina. Behandlingen foregår ved hjælp af nåle, som stikkes i kroppens akupunkturpunkter for at lindre og behandle smerter og ubalancer.

Meridianer

Vi har akupunkturpunkter – placeret langs meridianer – over hele kroppen. Meridianer er energibaner, som hver især er bundet til kroppens organer. Vi har 14 meridianer i kroppen med i alt 365 akupunkturpunkter. Derudover findes en lang række ekstra punkter rundt om på kroppen.

Meridianerne er opkaldt efter det organ, den enkelte bane løber igennem. I alt 12 meridianer er organmeridianer. Foruden de 12 har vi to lodrette meridianer, som løber langs den lodrette midterlinje på kroppens for- og bagside. Disse to centrale meridianer er ikke knyttet til noget organ, men har i stedet for en styrende effekt i forhold til de øvrige 12 meridianer.

Ved akupunktur stimulerer man kroppen til at helbrede sig selv ved at sætte nåle i kroppens akupunkturpunkter. Meridianerne er usynlige energibaner. Opstår der forstyrrelser i disse, kan vi opleve sygdom eller ubalancer. Ved at påvirke akupunkturpunkterne stimuleres kroppen til at genoprette balancen i meridianerne.

Hvert akupunkturpunkt har sit eget nummer, navn og særlige egenskab. Afhængig af hvilke akupunkturpunkter, man sætter nåle i, og hvilke meridianer der påvirkes, kan man igangsætte kroppens egen helingsproces for at skabe balance og helbrede de gener, ubehag og ubalancer, man oplever.

Hvilke sygdomme/symptomer kan akupunktur så hjælpe på?
WHO (Verdens Sundheds Organisationen) skriver følgende i deres rapport om akupunkturs virkning:

”I modsætning til mange andre traditionelle metoder til behandling, som har tendens til at være specifikke for deres nationale eller kulturelle kontekst, er akupunktur blevet brugt i hele verden, især siden 1970′erne. Til dato har moderne videnskabelige undersøgelser fastslået at akupunktur blandt andet har følgende virkninger”:

Inducerer analgesi (virker smertestillende)
Beskytter kroppen mod infektioner
Regulerer af forskellige fysiologiske funktioner

Derudover har WHO udarbejdet en liste hvori de beskriver de sygdomme/symptomer som akupunktur har gavnlig virkning på:

Afhængighed af stimulanser, f.eks. tobak, narkotika samt medicin
Allergier, af forskellig slags
Astma samt bronkitis, hæshed samt hoste

Bi- og kæbehulebetændelse
Bivirkninger ved strålebehandling og/eller kemoterapi
Blodtryk, hyper- og hypotension

Diabetes, type 2

Fibromyalgi
Foster, vending af

Galdestensanfald
Gigtsygdomme i led og muskler

Hovedpine, migræne
Hudproblemer

Eksem
Helvedesild
Kløe
Uren hud

Immunsygdomme
Infertilitet, kvinder

Kredsløbslidelser
Kvalme og opkast, inkl. Graviditetskvalme

Mandlig seksuel dysfunktion
Mave- og tarmlidelser
Tyktarmsbetændelse
Mavekatar
Mavekramper
Mavesår
Forstoppelse
Diarré
Oppustethed
Menstruationssmerter (dysmenorré) og forstyrrelser inkl. PMS og PCO
Mælkeproduktion, mangel på

Overgangsalder, hedeture mm.
Overvægt, fedme

Psykisk samt alment helbred
Angst
Depression
Rastløshed
Stress
Svedeture
Søvnproblemer
Træthed

Renal kolik

Skizofreni
Slagtilfælde
Smerter, blandt andet:
Forstuvning
Frossen skulder
Rygsmerter/lænd
Iskias
Tennis- og golfalbue
Knæsmerter
Nakkesmerter
Postoperative
Tandpine
Ørepine

Stiv nakke

Tourettes syndrom

Urinvejsinfektion

Veer, inducere, smertelindre

Øjenlidelser
Betændelsestilstande
Grøn stær
Nethindeløsning
Uklart syn

Klinikken har bl.a. erfaring med : Hovedpine – Migræne – Hortons hovedpine – Piskesmæld – Whip Lash – Ledproblemer – Hold i lænden – Hold i nakken – Hold i ryggen – Smertetilstande – Smerter – Nakke smerter – Rygsmerter – Lændesmerter – Myoser – Lægkramper – Uro i benene – Sportsskader – Tinitus – Meniéres sygdom – Angst – Nervøsitet – Uro – Potensproblemer – Fertilitetsproblemer – Overgangsalder – Hedestigninger – Bihulebetændelse – Forstoppelse – Tynd mave – Diaré – Kvalme – Oppustet mave – Irriteret tyktarm – Nervøs mave – Hudproblemer (Akne, Eksem, børneeksem mm)- Allergi – Ødemer – Tandkødsbetændelse – Trigeminusneuralgi – Frossen skulder – Tennisalbue – Iscias – Lumbago – Lændesmerter – Muskelinfiltrationer – Museskader – musearm – mussearm – musse skader – Blodtryk (lavt, højt) – Menustrationsproblemer, – Astma – Bronkitis – Hikke – Sengevædning – Rygestop – Laserbehandling – Laserakupunktur – Rygestop med laser akupunktur – Øre akupunktur, kinesisk & fransk – Gua Sha – Cupping.

Akupunkturens historie
“Jeg har hørt, at i de ældste tider levede menneskene helt op til et hundrede og tyve års alderen uden at vise tegn på svaghed i deres bevægelsesevne, men i dag svækkes menneskene før de bliver tres år gamle. Skyldes dette forandringer i vores omgivelser, eller skyldes det menneskelige fejl?”

“Den Gule Kejser”
Sådan begynder Su Wen, den første del af Nei Jing, der er verdens ældste bog om medicin. Dette spørgsmål blev stillet af den kinesiske kejser Huang Di, også kaldet “Den gule Kejser”, som levede for mere end 45 århundrede siden.

Lærebogen Huang Di Nei Jing er, efter nyere forskning, skrevet omkring 2 århundreder f. Kr. Den er skrevet som en samtale mellem “Den gule Kejser” og hans minister Chi Po. Nei Jing består af to dele i 18 bind. Første del er medicinteori og anden del er behandlingsterapi. Bogen indeholder detaljeret medicinsk og kirurgisk viden. Den har endnu megen autoritet ved sin rigdom på iagttagelser og lære om forebyggelse og behandling af lidelser.

Fra Han (Huang) dynastiets tid (206 – 24 f. Kr.) har man sikre fund, der dokumenterer brug af metalnåle (guld, bronze, stål), samt skriftlig dokumentation om moxibustion, også kaldet moxa.

Akupunktur begynder sin rejse mod Europa
Vesten kendte intet til kinesisk medicin før det 17. århundrede. De første jesuitter missionærer blev af Ludvig den 14. sendt til Peking. Disse jesuitter missionærer var forbløffede over, hvad kinesiske læger afslørede for dem med slående beviser. Da de vendte tilbage til Europa, fortalte de om deres oplevelser. Det var dem, der opfandt ordet akupunktur, fra det latinske acus = nål og punctura = punktur.

“Medicin blandt kinesere”
Den mest berømte udgivelse i det 19. århundrede er “Medicin blandt Kinesere”. Den er skrevet i 1863 af Dabray, fransk konsul i Kina, men først med George Souliè de Morant begyndte akupunkturen for alvor at gøre fremskridt. Som 20-årig blev Souliè de Morant sendt til Kina som repræsentant for en bank. På grund af sit kendskab til kinesisk, blev han i begyndelsen af 1900-tallet ansat af Udenrigsministeriet som fransk konsul i Shanghai.

Behandling med nåle
Da der udbrød en koleraepidemi i provinsen Yünnanfu, blev han sendt der til. Han blev overrasket over, at behandlingen med nåle havde bedre resultater end medikamentbehandlingen. Han begyndte at studere denne behandlingsform, og opnåede at blive officielt anerkendt af visekongen af Yünnan i 1908 og senere fik han en høj udmærkelse af den kinesiske regering, der gav ham akademikerrang. Da han vendte tilbage til Frankrig efter 20 års ophold i Kina, blev han spurgt, om han ville afsløre, hvad han havde lært.

Det medførte, at hans første offentlige fremvisning fandt sted på Saint-Antoine hospitalet. I årene fremover udgav han 3 bøger, i 1928, 1934 og 1939. I et kvart århundrede var alle franske bøger om akupunktur inspireret af Souliè de Morants arbejde. I 1950 foreslog kommissionen for Nobelprisen i fysiologi ham som den eneste franske kandidat. Han døde i 1955 i en alder af 77 år.

I dag er der stor enighed om, at Souliè de Morant skal have æren for at have gjort Vesten opmærksom på akupunkturens fordele.

Efter anden verdenskrig blomstrede akupunkturen mere og mere op, særlig i Frankrig og Tyskland. I 70′erne formaliseres uddannelserne i England og USA. I 80′erne udgives vestlige akupunkturtidsskrifter (f.eks. “The Journal of TCM” i London, fra ca. 1980).

I Danmark blev akupunkturen for alvor taget i brug efter en landsretsdom i 1987, der stadfæstede, at ikke lægeuddannede personer lovligt kunne praktisere akupunktur, når der forelå en supervisionsaftale med en læge. I 1991 stiftes foreningen Praktiserende Akupunktører, der varetager de faguddannede akupunktørers faglige interesser.

Fra den 1/1 2007 blev det tilladt alle, såvel personer med som uden autorisation, at benytte nåleakupunktur i behandlingsmæssigt øjemed. (Lov nr. 451 af 22. maj 2006).