HELE VERDENEN HAR TAGET AKUPUNKTUR TIL SIG!

Hverdagsanbefaling af mange – her fra New York

“Ved første besøg blev pulsen målt manuelt – og min tunges overflade (inklusiv madrester!) blev iagttaget. Derefter registrering af min lever chi, som har indflydelse på varmeenergien i korpus – og forstærker min hjerteenergi.
Jeg var ligeglad om de ord. Jeg ønskede bare at denne person ville være i stand til at hjælpe mig. Han havde en anden karriere bag sig, og via studier i akupunktur, fandt han sit kald i en alder af 40. Fyrre!
Det var en åbenbaring. Jeg plantede mit ansigt ned i nakkestøtte.
Jeg mærkede næsten ikke nålene. Men jeg følte det skræmmende, at mit fodfæste i virkeligheden – var ikke-eksisterende.
Og alligevel – hele oplevelsen i nuet oversvømmede min forståelse i cirka 10 sekunder. Jeg var prikken. Da nålene blev fjernet, følte jeg mig høj resten af dagen.

Det er nu mere end et år siden, at jeg startede – og jeg føler mig bedre, dag for dag.” SARAH MANGUSO, marts 2016

Læs hele originalartiklen her

Nålene fjernede hovedpinen

Nålene fjernede hovedpinen
Invaliderende hovedpine tvang kvinde til dagligt at indtage store mængder af smertestillende medicin. Men mødet med en lokal akupunktør fra Esbjerg kom til at ændre hendes tilværelse.

I 1999 fik 55-årige Ulla Andersen fra Esbjerg en slem salmonellaforgiftning, som medførte fjorten dages hospitalsophold, efterfulgt af tre måneders sygemelding fra hendes arbejde som ekspedient i en tøjbutik. Efterfølgende var det meget hårdt at komme i gang igen med dagligdagen. Og Ulla Andersen, som aldrig tidligere havde lidt af nogen særlige skavanker, begyndte at få en migrænelignende hovedpine. Adskillige undersøgelser, bl.a. scanning af hjernen, konkluderede at hun ikke fejlede noget. Eneste mulighed for at holde hovedpinen på afstand var store doser af smertestillende medicin.

- På et tidspunkt var jeg oppe på ni piller om dagen, hvilket resulterede i, at jeg altid var træt og irritabel. Og det kunne jeg ikke byde min familie, for slet ikke at tale om mit arbejde. Derfor meldte jeg mig ind i et Fitness Center i Esbjerg for at forsøge at genvinde min energi. Her faldt jeg i snak med PA Akupunktør Bitte Fialla, som tilbød mig at komme hen i hendes klinik, fortæller Ulla Andersen.

Hovedpinen lettede
- Jeg anede intet om akupunktur og var da noget skeptisk, men faldt helt til ro. Første behandling virkede lovende og efter et par behandlinger på briksen var min hovedpine lettet betydeligt, siger Ulla Andersen. To ugentlige behandlinger hos Bitte Fialla, som er medlem af Praktiserende Akupunktører, og dermed Registreret Akupunktør, blev til færre og efter et år var behandlingsforløbet afløst af få lejlighedsvise konsultationer. I samme periode trappedes hun ud af medicinen.

Takker for hjælpen hver dag
- Det er over et år siden, at jeg sidst har været til behandling, men nu skal jeg hen og have en omgang. Ikke på grund af hovedpine, men for at få styrket hele kroppen og bevare den gode energi. Jeg har ofte Bitte i tankerne, og i mit stille sind takker jeg hende for hjælpen. Jeg har fået glæden og energien tilbage i min hverdag. Og overskud til at tage på ture med børn og børnebørn, slutter en glad Ulla Andersen.

FAKTA:
Flere end 4. mio*. danskere lider dagligt eller jævnligt af en eller anden form for hovedpine, lige fra migræne til spændingshovedpine. Der findes faktisk flere end 200* forskellige slags hovedpiner. Lidelsen er i de fleste tilfælde godartet, men kan også være et symptom på en alvorlig lidelse. Forskellige former for hovedpine er skyld i rigtig mange sygedage her i Danmark. Faktisk skyldes hver 5. sygedag* hovedpiner. !! Derfor er det vigtigt, at man altid søger læge, hvis man lider af en eller anden form for hovedpine over en længere periode. Ønsker man derefter selv at gøre noget, kan det være en god idé at prøve akupunktur. Mange undersøgelser viser nemlig, at akupunktur kan have en gavnlig effekt på forskellige typer af hovedpine og migræne. Bl.a. viser en større britisk undersøgelse**, hvor 401 patienter deltog, at akupunktur virker mod migræne. Ved første besøg hos en akupunktur vil han prøve at finde årsagen og derud fra planlægge en behandling.

*Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nov 2007
**Kilde: www.netdoktor.dk, 30/4 2004.
Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kontakt os for yderligere informationer.

Nåle og tarmskylning fjernede hudproblemer

Nåle og tarmskylning fjernede hudproblemer

Ung kvinde fra Billund måtte gennem mange gener med “psoriasis-lignende”udslæt. Men efter behandling hos en lokal akupunktør, som også gav hende tarmskylninger, kan hun atter nyde livet.

Majbritt Christensen på 20 år havde gennem længere tid haft problemer med udslæt på hænderne, men i sommeren 2007 gik det helt galt. Hun havde røde hænder og på den højre hånd var der åbne sår.
Udslættet, som også kom på lårene og i hendes ansigt gjorde så ondt, at hun ikke kunne sove om natten.
Tidligere havde hun konstateret, at hun reagerede på fugt, hvilket betød, at hun dårligt kunne vaske gulv, gå en tur i regnvejr eller sågar tage et bad. Derfor besluttede hun sig til at gøre noget ved det, da hun arbejdede i en blomsterbutik, hvor hun var meget i kontakt med vand. Og det har hun bestemt ikke fortrudt.

- Min egen læge mente ikke, at der var noget at gøre, men det ville jeg ikke acceptere. Derfor fik jeg en henvisning til en hudlæge, der lavede priktests på ryggen. Desværre kan disse tests ikke måle “vand- og planteeksem”, som hudlægen formodede det var, mit arbejde taget i betragtning. Det underlige var, at jeg ikke reagerede på blomster eller andet i priktesten. Jeg blev alligevel tilbudt at få foretaget en yderligere test i København, hvilket jeg dog fravalgte, da jeg tænkte, at det ikke ville give mig svar på, hvorfor og hvad jeg kunne gøre. Jeg valgte i stedet at slutte i blomsterbutikken, hvor jeg var startet som elev, men blev hurtigt ansat som juleassistent i en isenkrambutik, fortæller Majbritt Christensen fra Billund, hvis far i mange år har lidt af psoriasis, som han dog holder nede med akupunkturbehandlinger.

Nålene stoppede “ildebranden”
- Min far har igennem længere tid gået til akupunktur hos “Punktet” i Vejle, som er en akupunktur- og colon hydroterapi klinik. Han foreslog mig at tage en snak med PA-Akupunktør Jørn Larsen, som mente, at der kunne være tale om en ubalance i tarmens bakterieflora Derfor forsøgte jeg mig med et par akupunkturbehandlinger, som hjalp med at holde “ildebranden” nede. Jeg fik også foretaget tre tarmskylninger af tyktarmen for at akupunkturen skulle virke optimalt. For at finde årsagen til det hele fik jeg undersøgt mikrobiologien i både tynd- og tyktarm, samt tarmens sundhedstilstand. Derudover fik jeg undersøgt, om der var fødevarer jeg var ikke kunne tåle, selvom de tidligere tests havde været negative Jeg fik jeg at vide, at jeg havde massiv overvækst af en bestemt type svamp i tynd- og tyktarm, og i tilgift en overvækst af en hel række bakterier, som ikke ville være der, hvis den gode bakterieflora var i balance. Dernæst fandt jeg ud ad, at jeg ikke kunne tåle ting fra natskyggefamilien som kartofler og tomater samt at jeg reagerer på gær og svampe som champignon, og på komælk, ost, hvede, havre og rug, siger Majbritt Christensen og fortsætter:

- I den første halvanden måned holdt jeg mig fra ting, som jeg reagerede overfor, f.eks. brød og kartofler, mens jeg fik et kosttilskud med probiotika (tilskud af levende mikroorganismer). Derefter begyndte jeg så småt at tage andre ting ind, f.eks. en kartoffel om dagen og lidt brød. Men tomaterne kan jeg altså ikke tåle. Løsningen er at holde kosten, som jeg hurtigt blev dus med, samt vide, hvor meget jeg kan tåle af de enkelte ting. Og så går jeg løbende til akupunktur. Her får jeg samtidig checket mit antioxidant-niveau via en blodprøve, hvor jeg prikker mig selv i fingeren, udtaler Majbritt Christensen.

- I dag er det kun, hvis jeg snyder med kosten, at jeg får prikker på oversiden af hånden, men ingen smerter, revner eller blødninger i huden. Tidligere var jeg bleg og hvid i huden med rande under øjnene, da jeg ikke kunne sove om natten. I dag har jeg fået min kulør og energi samt min nattesøvn tilbage. Jeg er bare så glad for, at jeg traf et valg om at finde årsagen og løsningen til mine gener, i stedet for at skulle lære at leve med dem, slutter Majbritt Christensen, som ikke vendte tilbage til blomsterbinderiet, men i stedet er ved at blive uddannet til isenkræmmer.

FAKTA:
“Punktet” er en akupunktur- og colon hydroterapi klinik, som arbejder efter den klassiske kinesiske filosofi om energi og energibaner, flow og stagnation, kulde og varme, yin og yang, fugt og slim m.m. Derudover drages den praktiske fjernelse af stagnerede affaldsstoffer i tarmen, som i sig selv er en terapeutisk forhindring for akupunkturen, ind i billedet, når der er tale om hudproblemer, hovedpiner eller problemer i bevægeapparatet. Ved colon hydroterapi, der også kaldes tarmskylning, anvendes der ikke tryk på vandet, ligesom der ikke anvendes sug. Der kommer kun den mængde vand ind som tarmen tillader, idet der er et trykmanometer på maskinen, der konstant følger trykket i tarmen. Klinikken samarbejder med lægelaboratorier i USA og klinikker i København som Nordic Laboratories og Medical Nordic.
Kontakt os for yderligere informationer.

Høfeber – Foråret står for døren

I en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed* vurderes det, at antallet af voksne allergikere vil vokse med hele 796.000 fra 2005 – 2020. Det skønnes, at 1,5 million danskere i dag er ramt af astma eller allergi.

Af overfølsomhedssygdomme er høfeber den mest almindelige i Danmark. Rindende, kløende, røde øjne samt en tilstoppet næse med et tyndt vandigt sekret, kløe i øregangen og ganen samt nysen og hovedpine er nogle af symptomerne.

Hvad er høfeber?
Af overfølsomhedssygdomme er høfeber den mest almindelige i Danmark. Rindende, kløende, røde øjne samt en tilstoppet næse med et tyndt vandigt sekret, kløe i øregangen og ganen samt nysen og hovedpine er nogle af symptomerne.

Høfeber er en sæsonbetinget lidelse, der påvirkes af pollen, som er små partikler, der spredes af vinden fra planter, blomster og træer. Når slimhinderne i næsen og i øjnene påvirkes af pollen, fremkalder det en allergisk reaktion, der fører til irritation. Immunforsvaret som skal forsvare os, begynder at overreagere på allergener såsom pollen, som danner antistoffer, som så udløser histamin, som igen udløser en række symptomer.

I starten af foråret er det el og elm i marts og april, og i april og maj er det ofte birkepollen, der er skyld i høfeberen — i juni og juli er det ofte pollen fra almindelige græsarter der blomstrer og fra august er det især gråbynke.

*Kilde: Medicalnewstoday – www.medicalnewstoday.com

Helårsallergi
Helårsallergi eller allergisk rhinitis er karakteriseret ved at være tilstede i mere eller mindre udstrækning hele året rundt. Eksempler på helårsallergi er:

  • Fødevarer
  • Husdyr
  • Støv
  • Parfume
  • Latex

*kilde: Merck Manuals – www.marckmanuals.com

Akupunktur mod allergi
Akupunktur har vist sig at være særligt effektiv til at lindre symptomerne fra høfeber og allergi. Du kan starte behandlingen for helårsallergi hele tiden, mens du får det bedste udbytte af behandlingen for håfeber, hvis du påbegynder akupunktur, inden dine sæsonbetingede symptomer starter. Det er forskelligt fra person til person, hvor mange behandlinger du har brug for, da det afhænger af, hvor kraftig en allergi du har. Behandlingen fortsættes til du mærker kraftig lindring eller fuldstændig ophør af symptomerne.

*kilde: Dr. Weil – www.drweil.com

Undgå høfeber:

  • Hold døre og vinduer lukkede, undgå udendørsaktiviteter i højsæsonerne. Hvis du får symptomer — lad andre slå græsplænen, hvis du lider af græspollenallergi.
  • I huset bør man lufte godt ud, men ikke midt på dagen, da det er der, der ofte er flest pollen i luften.
  • Gøre huset rent mindst en gang om ugen — pollen sidder også i støvet.
  • Brug eventuelt solbriller, det formindsker tilgangen af pollen i øjnene.
  • Vask håret inden sengetid — der kan ”gemme” sig meget pollen i håret.
  • I bilen bør man have vinduer/soltag lukkede og monter eventuel et pollen filter i ventilationssystemet.
  • Brug tørretumbleren, da lufttørret tøj udendørs kan indeholde meget pollen.
  • Hvis det er birk — så fjern birketræerne i haven.

OBS! Ved symptomer på høfeber bør man gå til sin egen læge.

*Kilde: Statens Institut for Folkesundhed – www.si-folkesundhed.dk

Kontakt os for yderligere informationer.